Sider

onsdag den 22. januar 2014

Klassiske Vafler med Karamel og Hasselnødder



























Det er efterhånden lang tid siden, at vi har lavet et indlæg, men nu kommer der et sødt og velsmagende ét af slagsen. Vi håber, at det smager!


Klassiske vafler:
6 dl. hvedemel
5 dl. kærnemælk
100 g. smør, smeltet
lidt citronskal fra en citron
2 æg
2 tsk bagepulver
vanilje fra én vaniljestang
1 dl. sukker

Lidt karamel (1 ds. kondenseret mælk)
lidt hasselnødder
lidt flormelis/sukker

Start med at blande alle de "våde" ingredienser sammen og tilsæt derefter de tørre lidt efter lidt. Sørg for at der ikke er nogle klumper. Steg vaflerne i et vaffeljern med lidt smør.

Det er super nemt selv at lave karamel. Det eneste det kræver, er en dåse kondenseret mælk og en gryde med kogende vand. Tag dåsens etiket af og kom dåsen i kogende vand, hvor den skal simre i 2,5-3 timer. Dåsen skal hele tiden være dækket af vand. Efter 2,5-3 timer tages dåsen op og åbnes. Derefter hældes karamellen i et glas og sættes på køl.

Når vaflerne er færdige, tages den afkølede karamel og smøres i et tyndt lag ud over. Drys herefter med hasselnødder. Alternativt er at drysse flormelis ud over vaflerne. Det er også en lækker enkelt version.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar