Sider

lørdag den 28. september 2013

Alt mulig pande


Denne ret blev kreeret i dag til frokost. Jeg ville i en fart lave noget, som var lidt mere spændende end en spegepølsemad. Jeg var så heldig, at vi havde haft gæster aftenen inden, så vi havde lidt rester i køleren. Det var så denne lækre "alt mulig pande", der kom ud af det. Jeg var selv ret godt tilfreds med den, og det var resten af familien også, så den skal helt klart prøves igen en anden gang!


Til 2 meget sultne personer:

lidt olie
2 æg
1-2 spsk pinjekerner
1 rødløg
8 små kartofler, kogte
10 cherrytomater
2 stk. forårsløg
3 stilke timian (bladene derfra)
1 stilk rosmarin (bladene derfra)
lidt parmesan
2-3 spsk. rød pesto (jeg brugte den fra Bon Appetit i Føtex)

Find en stor pande frem og varm lidt olie op i den. Slå 2 æg ud på den og lad dem stege til spejlæg. Når de er færdige, lægges de over på en tallerken. Rist pinjekernerne på panden til de er gyldne og læg dem derefter på en tallerken. Varm noget nyt olie op på panden og svits det hakkede løg. Tilsæt de skiveskåret og i forvejen kogte kartofler. Lad det stege lidt. Halvér tomaterne og hak forårsløgene. Put dem derefter på panden sammen med bladene fra krydderurterne. Riv lidt parmesan ud over "Alt mulig panden". Læg æggene på og fordel også små "klatter" af pesto. Drys med de ristede pinjekerner.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar