Sider

torsdag den 19. september 2013

Tun-spinat tærte


I dag satte vi os for at lave et lidt mere fyldende måltid, og det var denne tærte, der kom ud af det. Den er rigtig velsmagende og god til aftensmaden med en lækker salat til.

175 g hvedemel
½ tsk fint salt
100 g smør
1½ spsk. vand

250 g frossen spinat
1 ds. tun
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk. oregano
lidt salt og peber

3 æg
2,5 dl hytteost
salt og peber
Lidt revet ost


Dej: Bland mel og salt i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt vand og saml dejen til en lille rund kugle. Tryk den ud i en mellem tærteform. Stil tærtebunden tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Forbag tærtebunden midt i ovnen i et kvarter på 200 grader.

Fyld: varm spinaten i en gryde og lad den køle af. Tilsæt tun. Hak løget groft og pres hvidløget med en hvidløgspresser. Tilsæt løgene, oregano og lidt salt og peber.

Æggemasse: Slå æggene ud i en skål og bland dem med hytteosten, salt og peber.

Hæld fyldet over tærtebunden efterfuldt af æggemassen. Top den med revet ost og bag den på 200 grader i 30 minutter eller når osten er gylden.


God fornøjelse

Ida og Cæcilie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar